FORFATTERSALON: Jesper Wung-Sung

Lørdag den 12. marts har vi den store glæde at kunne præsentere den anmelderoste forfatter Jesper Wung-Sung!

Her vil han fortælle om sin populære roman 'Kvinde set fra ryggen,' der har Ida Hammershøi som hovedperson.

Efterspørgslen er stor, så skynd dig at få fat i en billet!

Vælg billetter


 

Jesper Wung-Sung er født på Ærø i 1971 og opvokset i byen Marstal. Det er en kinesisk oldefar, der gemmer sig bag det iørefaldende efternavn Wung Sung. Men trods forfatterens eksotiske og fremmedartede aner er det dog primært det danske og mere specifikt forfatterens hjemstavn, der danner den egentlige horisont for såvel noveller som romaner.

I 1998 debuterede Wung-Sung med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering”, der mødte stor ros fra en bred skare af anmeldere og blev tildelt Bogforums Debutantpris samme år. I 2004 blev novellesamlingen desuden forlæg til en ungdomsfilm af den århusianske instruktør Aage Rais-Nordentoft, der blev udtaget til Berlin Filmfestival det efterfølgende år. Jesper Wung-Sung har siden 1998 arbejdet udelukkende som forfatter og er efter ti års eksil vendt tilbage til fødeøen, hvor han bor sammen sin hustru og deres to sønner.

 

Om 'Kvinde set fra ryggen':I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet. Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.

Derefter står hun igen ubevægelig som model.

Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

Billetter: 

Alm. billet inkl. kaffe og entré på dagen: 165 kr. 

Klubbillet inkl. kaffe: 145 kr.

Venue


Sorø Kunstmuseum Storgade 9
4180 Sorø, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google