BILLEDER MED BABY: Modernisme og kubisme
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, 4180 Sorø
Fredag den 24. april handler Billeder med Baby om kubisme og modernisme i dansk billedkunst med udgangspunkt i vores aktuelle udstilling med Ebba Carstensen, som bevægede sig inden for de forskellige ismer i starten af 1900-tallet såsom modernisme, kubisme og ekspressionisme. Vi kigger også på andre værker fra perioden, der hænger i den faste samling.
Beskrivelse
Billetter:
Almindelig billet: 120 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.
Medlem af Kunstklubben: 60 kr. inkl. kaffe ad libitum.
Om arrangementet:
Billeder med Baby er en omvisning i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med mulighed for amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.
Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumssal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at nyde mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.
Øverste foto: Ebba Carstensen: Hønsegård, 1924. Skive Kunstmuseum.