BILLEDER MED BABY: Nye værker i samlingen
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, 4180 Sorø
Fredag den 27. februar går Billeder med Baby i dybden med nye værker i samlingen. Glæd dig til at se værker erhvervet indenfor de seneste fem år, der udstilles på museet for første gang! Kunstnerne tæller blandt andre Hannah Toticki, Annette Holdensen og Elina Brotherus.
Beskrivelse
Billetter:
Almindelig billet: 110 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.
Medlem af Kunstklubben: 50 kr. inkl. kaffe ad libitum.
Om arrangementet:
Billeder med Baby er en omvisning i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med mulighed for amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.
Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumssal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at nyde mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.
Øverste foto: Hannah Toticki: Til skytsenglen for slidte landskaber, 2023.