BILLEDER MED BABY: Sorø i kunsten
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, 4180 Sorø
Er du nysgerrig på, hvilken rolle Sorø spiller i kunsten, skal du tage med på Billeder med Baby fredag den 31. oktober. Her kigger vi på ældre og nyere værker fra museets samling, der viser motiver fra Sorø og omegn.
Beskrivelse
Billetter:
Almindelig billet: 110 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.
Medlem af Kunstklubben: 50 kr. inkl. kaffe ad libitum.
Om arrangementet:
Billeder med Baby er en omvisning i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med mulighed for amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.
Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumssal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at nyde mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.
Øverste billede: Knud Raaschou-Nielsen: Forladt sovesal, Sorø Akademi, 1960.