FAMILIEKONCERT: Univers på Vers

Sorø Kunstmuseum

Storgade 9, 4180 Sorø

Tirsdag den 28. oktober præsenterer vi en festlig familiekoncert med Univers på Vers! Orkesteret Univers på Vers leverer musikalske specialiteter for børn og voksne. Der er tale om jazz- og latinamerikansk kvalitetsmusik i børnehøjde med underfundige tekster og finurlige rim svøbt i lækre iørefaldende melodier. Det er opskriften på et koncept der i mere end 15 år har henrykket publikum. Musikken rammer meget bredt. De sjove tekster, de smagfulde arrangementer, de jazzede toner og dygtige musikere appellerer til lyttere i alle aldre. Univers på Vers er: Anne-Ditte Scheibye (sang), Pelle von Bülow (guitar/sang), Morten Grønvad (Vibrafon), Ole Skipper (bas), Rasmus Lund (trommer) og Anders Jacobsen (fortæller/basun)

undefined

Beskrivelse

Program:

Kl. 16-17: Familiekoncert med Univers på Vers

Billetter:

Børn over 3 år: 50 kr.

Voksne: 100 kr. inkl. entré til museet

Børn under 3 år: gratis

Børn kommer gratis ind på museet.

Mere om Univers på Vers:

Sangerinden Anne-Ditte Scheibye er i front. Morten Grønvad med sin vibrafon sørger sammen med Pelle von Bülow for en herlig luftig sound. Ole Skipper og Rasmus Lund lægger et solidt swingende fundament og Anders Jacobsen kæder løjerne sammen med historier og blæser i basunen.

Univers på Vers og Anders Jacobsen har været nomineret og har vundet adskillige priser bl.a. DMA og Carl-Prisen. 

Henrik Wolsgaard-Iversen skriver  i Jazzspecial:

“Anders Jacobsen har gjort dette med børn i mange år. Han er vel i dag den angivende tone indenfor dette særlige felt på landets kort, og har skrevet både musik og tekst. Melodierne falder ind i øret….Musikken er både arrangeret og spillet fængende og med den tone af glæde der får smil frem på selv sprukne læber..”

Pris

0,00 kr. - 100,00 kr.