GRATIS SØNDAGSOMVISNING: Ebba Carstensen
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, 4180 Sorø
Søndag den 22. marts kan du komme på søndagsomvisning i vores nyåbnede udstilling 'Ebba Carstensen - At male ud af hovedet.' Oplev den modernistiske pioner Ebba Carstensens stærke malerier af hverdagen – fuglebure, rugbrød, æg og natur – i den største udstilling af hendes værker i årtier. Omvisningen varetages af en af museets kunstfaglige medarbejdere og varer ca. en time.
Beskrivelse
OBS: Når du har betalt entré til museet eller hvis du er medlem af Kunstklubben Sorø Kunstmuseum, er omvisningen gratis. Bemærk, at søndagsomvisningen som noget nyt er flyttet til om formiddagen. Vi mødes i butikken kl. 11.15.
Af hensyn til pladsen er det et krav, at du reserverer en plads på omvisningen via denne side. På dagen tager vi stilling til, om der er plads til flere end dem, der har reserveret. Når du fremviser din reservation, modtager du et klistermærke, der skal bæres på tøjet under omvisningen.