GRATIS SØNDAGSOMVISNING: Sorø i kunsten
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, 4180 Sorø
Søndag den 26. oktober tilbyder vi en gratis offentlig søndagsomvisning med temaet "Sorø i kunsten." Mød kunstnere fra 1800-tallet og frem til i dag, der har arbejdet med Sorøs skønne natur og spændende historie. Omvisningen varetages af en af museets kunstfaglige medarbejdere og varer ca. en time. OBS: Når du har betalt entré til museet eller hvis du er medlem af Kunstklubben Sorø Kunstmuseum, er omvisningen gratis. Af hensyn til pladsen er det et krav, at du reserverer en plads på omvisningen via denne side. På dagen tager vi stilling til, om der er plads til flere end dem, der har reserveret. Når du fremviser din reservation, modtager du et klistermærke, der skal bæres på tøjet under omvisningen.
Beskrivelse
I butikken kan du købe den nye lommebog “Sorø i kunsten”, hvori du kan læse meget mere om kunst med motiver fra Sorø og omegn. Bogen indeholder forskellige vandreruter over motiverne, så du selv har mulighed for at gå i kunstnernes fodspor.
Foto: Knud Raaschou-Nielsen: Ved Kongskilde, u.å.