FORFATTERSALON: Amalie Smith
Forfattersalonen er støttet af Statens Kunstfond.
Jegyvásárlás
Amalie Smith (f. 1985) dimmiterede fra Forfatterskolen i 2009 og fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015. Hun er altså en af de få danske kunstnere, der både kan kalde sig professionel forfatter og billedkunstner, hvilket i høj grad afspejler sig i hendes kunst.
Hun arbejder med tekst og billeder i form af udstillinger, video og lyd, og har udgivet otte bøger, senest Thread Ripper (2020). Hun er optaget af, hvordan tekst og materie hænger sammen, og den interesse har ført hende til emner som græsk svampedykkerdans, kødædende planter på Læsø, vævet tekstil som det digitales grundstof og farven i antik skulpturkunst.
Til foredraget på Sorø Kunstmuseum vil hun fortælle om Thread Ripper; en hybridroman, som med udgangspunkt i vævning forsøger at forstå det digitales væsen. Handlingen i Thread Ripper følger en billedvæver, som i slutningen af 2010'erne er i gang med at skabe et digitalvævet billedtæppe. Men hun væver også sin tilværelse, sin kærlighed, relation til omverdenen og sin tvivl om hvorvidt hun skal blive mor.
Billetter:
Klubbillet inkl. kaffe: 110 DKK
Alm. billet inkl. kaffe og entré på dagen: 130 DKK